Ingen fibre går tabt! Innovativ genbrugsproces for polyester-bomuldsblandinger

Ingen fibre går tabt! Innovativ genbrugsproces for polyester-bomuldsblandingerPolyesterfiber er den mest udbredte tekstilfiber i verden med en årlig produktion på omkring 60 millioner tons. Polyesterfibre er ikke biologisk nedbrydelige og er skadelige for miljøet. Især blandede stoffer, såsom bomulds- og polyesterblandinger, er svære at adskille og genbruge industrielt. Genanvendelse af polyester er derfor en stor udfordring, især i processen med at adskille polyesterfibre fra bomuldsfibre uden at miste nogen af ​​fibrene. Traditionelle genbrugsmetoder prioriterer ofte at bevare plastkomponenten, hvilket resulterer i tab af bomuldsfibre. Men disse genanvendelsesmetoder er dyre, komplekse og genererer metalaffald ved hjælp af metalkatalysatorer, som kan være giftige og forurene processen.

Københavns Universitet har opfundet en grøn og innovativ løsning. Under denne proces kan hartshornssalt, også kendt som ammoniumcarbonat, nedbrydes til ammoniak, kuldioxid og vand. Kombinationen af ​​ammoniak og kuldioxid fungerer som en katalysator, der udløser en selektiv depolymerisationsreaktion, der nedbryder polyesteren, samtidig med at bomuldsfibrene bevares. Mens ammoniak er giftigt, når det bruges alene, bliver det miljøvenligt og sikkert, når det kombineres med kuldioxid. På grund af den milde natur af de involverede kemikalier er bomuldsfibrene intakte og i fremragende stand.

Tidligere har den samme forskergruppe også påvist, at kuldioxid kan fungere som en katalysator for nedbrydning af polyamider uden at efterlade spor. Denne opdagelse inspirerede dem til at fortsætte med at udforske anvendelsen af ​​ammoniumcarbonat. Forskerne blev positivt overrasket, da deres enkle opskrift gav succesfulde resultater. De skærer en polyesterbeklædning i små stykker og putter dem i en beholder. Derefter blev en lille mængde mildt opløsningsmiddel tilsat, efterfulgt af ammoniumcarbonat, opvarmet til 160°C og efterladt i 24 timer. Som et resultat sætter plastik- og bomuldsfibrene i væsken sig i separate lag. Dette kan siges at være en forholdsvis enkel og økonomisk proces. Mens metoden indtil videre kun er testet på laboratorieniveau, har forskerne demonstreret dens skalerbarhed og er i kontakt med andre virksomheder for at forsøge at bruge metoden i industriel skala.